Tag Tilbage Til København
"Tag Tilbage Til København" is a humorous yet heartfelt Danish country song about jealousy, missed opportunities, and the stories we tell ourselves. At a village gathering, Peter watches an old acquaintance return from Copenhagen with newfound confidence and charm, while the woman Peter has quietly admired seems captivated by him. Through wit, regional stereotypes, and gentle humor, the song reminds us that sometimes our greatest rival isn't another person—it's the words we never found the courage to say. A warm, bittersweet tale where nobody is the villain, only three people experiencing the same evening from very different perspectives.
Watch on YouTubeMusic video
Lyrics
Peter sad til festen
med tasken i sin favn
henne ved det lange bord
sad Jan fra København
Linda sad og smilede
mens Jan han snakked’ løs
om caféer og kontoret
mens Peter sad og frøs.
Peter stirred’ surt på Jan
og tænkte stille “gamle ven”
du tog over broen
for at sidde på kontor
hvorfor kom du tilbage
med armbevægelser så store
der er masser plads i storbyen
du behøver ik’ vær’ her
Tag tilbage til København
ham Jan han er et kvaj
hvorfor sidder Linda dér
når hun ku’ ha’ talt med mig?
du kan drikke cafékaffe
og gå rundt i stramme jeans
her går folk i gamle støvler
og får jord på deres ben
Jan fortalte Linda
om en vinbar og retro brød
Peter sad og småkogte
med peanuts i sit skød
“nå så Jan går med tørklæde
selv i solens varme glød”
Peter tømte hurtigt glasset
og bestilte en kop mjød
Linda lo til Jan
og lagde hånden på hans arm
Peter retted’ ryggen
skar tænder og var harm
han sku’ lige til at rejse sig
og gå hen og sige hej
men så snubled’ han i stolen
og vælted’ næsten hele vejen
Tag tilbage til København
ham Jan han er et kvaj
hvorfor sidder Linda dér
når hun ku’ ha’ talt med mig?
du kan drikke cafékaffe
og gå rundt i stramme jeans
her går folk i gamle støvler
og får jord på deres ben
Peter gik på toilettet
og var ved at få en prop
“du sku’ ha’ sagt noget til Linda
før ham Jan han dukked’ op”
men da han kom tilbage
var de begge gået hjem
og Peter sad alene
med sin busbillet til Lem
Tag tilbage til København
tag dit halstørklæde med
du kan sidde på café
og spise surdejsbrød i fred
for her drikker vi øl
siger tingene som de er
mens Peter sad og mumlede
“hvor surt kan livet være?”